truffet hende og hendes Mand paa Ageren og havde henvendt sig til hende med Ordene: „því veik ek hingat, at dálkrinn er or feldi mínum, ok vil ek, at þú saumir á nisting“, strax erklærede sig villig dertil og efterkom hans Anmodning. Men at den Sædvane, hvorefter Kvinden viste en Mand saadan Tjeneste, kunde føre til en Tilnærmelse, hvorunder Sædeligheden led, hvor saadan Tjenestes Ydelse ikke havde sin Grund i et allerede forhaandenværende utilbørligt Forhold mellem Manden og Kvinden, ligger i Sagens Natur. Med Hensyn hertil kan bringes i Erindring Fortællingen om Gretter og Styrmandens unge Hustru.
Medens det er utvilsomt, at Udtrykket „sauma at höndum“ paa de anførte Steder har den det her tillagte Betydning, er det derimod noget uklart, hvorledes det skal forstaaes, naar en Kvinde Rannveig fortalte, at under hendes Henrykkelse eller „leizla í andarsýn“ vare Djævle komme til hende, havde grebet hende, og havde da, fordi hun havde paakaldt flere Helgenes Hjælp, igjen maattet slippe hende, men havde i det samme pidsket hende med en gloende Svøbe for saaledes dog at lade hende faa undgjælde noget for sit Skjørlevnet, at hun nemlig hafði lagizt undir 2 presta ok saurgat svá þeirra þjónastu, idet de sagde til hende blandt andet ogsaa dette: nú branntu því at höndum, at þú hefir saumat at höndum þér ok öðrum á hátíðum Bp. 1, 45311; eller: þú hefir bæði veitt handasaum þér ok öðrum á guðs hátíðum Bp. II, 1027. Ti her synes Vægten at være lagt paa Ordene á hátiðum og hendes Skyld at være sat i Helligbrøde, ligesom det synes at være anset lige ilde, enten hun gjorde Gjerningen til bedste for sig selv eller for andre, medens der dog ikke kunde ligge noget ondt deri, at hun sammenfestede Haandlindingerne paa sine egne Klæder, om det end ikke altid gik til som det burde, naar en Kvinde gjorde en Mandsperson saadan Tjeneste. Den Formodning ligger derfor nær, at Ordene sauma at höndum her ere brugte i en anden Betydning, end paa de tidligere behandlede Steder, eller saaledes, at de ere at forstaa om Broderi paa Haandlindingerne. Vist er det ogsaa, at Verbet sauma bruges ikke alene om almindelig Søm, men ogsaa om Brodersøm, f. Ex. koddi saumaðr med silki DN. II, 165;
