det i Graagaasens baugatal forekommende þak, hvilket man der finder ikke alene usammensat, men ogsaa i det sammensatte baugþak, og det i saadan Forbindelse, at det aabenbarligen, som et til Verbet þekja svarende Substantiv med den oprindelige Betydning „Dække“, betegner et Tillæg til den Mandebod, som kaldtes baugr: f. Ex i Sætningen: skal hann fullan baug taka með þaki ok þveitum Grg. 1, 19520, hvor þak tydelig nok betegner det samme som baugþak i Sætningen: höfuðbaugi fylgja 6 aurar baugþak Ggr. 1, 1935.
At give et saadant Tillæg til den egentlige Mandebod Navn af þak, kan vistnok synes underligt, men hvorledes man er kommen dertil, er dog forstaaeligt, naar man ser hen til, at det som yfirgjöf ligesom lagdes oven paa (ofan á) det egentlige Bodsbeløb og saaledes paa en Maade kunde siges at dække dette. Denne Betragtning af Forholdet som Grund til den omhandlede Betegnelse fremlyser ogsaa deraf, at Udtrykket taka baug með þaki Grg. 1, 19625 er enstydigt med taka fullan baug ok þaktan Grg. 1, 19627 (jvf. Grg. 1, 1975.7); saavelsom af Udtrykket skolo þeir bøta baugom öllom fullom, ef viðrtakendr ero til ok skal höfuðbaug einn þekja, Grg. l, 20013 (jvf. 20017.22), hvilket er = höfuðbaugi einum skal þak fylgja (jfr. Grg. 1, 20026). Hvad der er udtrykt ved verbet þekja er nemlig intet andet end hvad der ellers heder setja e-t á, yfir e-t, söðla e-t á e-t, hvilket Udtryk betegner, at man i Tilfælde, hvor det kunde synes at være nok med hvad der allerede er gjort eller givet, dog ikke lader det blive dermed, men endnu lægger noget til eller gjør noget mere; ligesom de ere beslægtede med Udtrykkene: ofan á þat ɔ: desforuden, ofan á og meðr ofan á ɔ: oven i Kjøbet. Kunde der endnu være nogen Tvivl om, at de omhandlede Lovudtryk þekja og þak intet andet betyde, end at lægge noget ovenpaa et andet som Tillæg dertil, hvad der er lagt oven paa noget andet som Tillæg dertil, saa maa dog dette blive klart derved, at Udtrykket at baugþaki er brugt netop i samme Betydning, som ofan á ɔ: oven i Kjøbet. Saaledes finder man nemlig disse Ord brugte Bp. 1, 336, hvor det heder heldr var verkrinn at ákafari í augunum, þá kom at honum siðan at baugþaki brottfallit. Her havde vistnok at þaki været tilstrækkeligt eller
