Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1880chri).pdf/508

Denne siden er ikke korrekturlest

kunnet udtrykke det samme. Men den saa ofte forekommende Anvendelse af þak om baugþak, saavelsom Ligheden mellem hvad der ved baugþak betegnedes og hvad der i andre Tilfælde kommer ofan á, ledede naturligen til her at bruge det sammensatte Ord for det usammensatte.

Saadant Krav paa eller saadan Ydelse af þak, som omtales i Graagaasens baugatal forekommer neppe andensteds nævnt i de islandske eller norske Love.[1] I Norge har det nok alligevel været en temmelig almindelig Vedtægt, at der ved Udbetaling af, hvad man var bleven skyldig, tillige udrededes en saadan yfirgjöf. Denne Ydelse omtales nemlig oftere i gamle Breve, og det ikke alene hvor der er Tale om Udbetalingen af gjöld eller Mandebod,[2] men ogsaa hvor der handles om Udbetalingen af en Kjøbesum, da der, naar Erkjendelse for Modtagelsen af Beløbet afgives, udtrykkeligen tilføies hvad skyldneren har betalt i yfirgjöf,[3] eller, som det ogsaa heder, har gefit yfír.[4] Hvad der saaledes betaltes udover Kjøbesummen, eller hvad man efter Forlig eller Dom var bleven skyldig, betegnes ogsaa stundom med et andet Navn, nemlig vingjöf,[5] som tillige angiver Grunden til, at saadan yfirgjöf betaltes tillige med Kjøbesummen, eller hvor Betaling ydedes som Fyldestgjørelse for tilføiet Uret. Naar denne ydedes af Fornærmeren eller Sagvolderen, kunde man jo nemlig tænke sig, ligesom det

  1. At Graagaasens þak og þveiti har noget tildels tilsvarende i Gulatingslovens kvenngjafir (221. 245) og gjöf (245 jvf. Borg. 2, 12), kan man dog tænke sig muligt, som og i Gulatingslovens tryggvakaup, sættarkaup, (244 fg.) hvormed kan sammenlignes den i det følgende omhandlede vingjöf. Ligheden mellem Graagaasens Udtryk: höfuðbaugi fylgja sex aurar baugþak ok þveiti ens fimta tigar (Grg 1, 193) og Gulatingslovens fylgir þeim 5 morkom gulls bæði bótr ok baugar ok sakar allar (316) samt nú skal fylgja 2 tryggvakaup baugi hverjum (243) synes ogsaa at fortjene Opmærksomhed.
  2. DN. III, 691. 741. 845. V, 529; Loknar vare 19 merker gulls ok yfuer gefuet 1 mörk gulls i yfuergjöf, DN I, 785.
  3. DN. I. 718. 795. III, 1078. IV, 625. 710. VII, 411. VIII, 253. 255. IX, 324. 370. X. 158. 223.
  4. DN. V, 517. VIII, 208. X, 146. 242. 316.
  5. DN. II, 713. X, 49.