Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1880chri).pdf/511

Denne siden er ikke korrekturlest

Þorlaksson havde solgt Jon Þorkelsson nogle Gaarde i Os Bygd af Rakkestad Sogn, og Jon gav Skjaldulfs Søn Gierder en Sadel og et Bidsel for jákvæði og yfirgjöf efter at have faaet dennes Samtykke til Handelen. Et andet Brev (DN. VI, 502), som er udferdiget af Sælgerens Broder som Tilstaaelse for, at han har meddelt sit Samtykke til Salget af en Jordeiendom, udsiger tillige, at Tilstaaelsen er given paa Betingelse af, at Kjøberen skulde give ham 16 marker firir jágœfi, fyrst einn hest um sex mark, tveggja pund ketil ok 2 kyyr. I et Tilfælde, hvor flere af (den afdøde) Benedikts Slægtninger erkjendte, at han havde solgt Nikolas Halstensen en Jordeiendom og at Kjøbesummen var betalt, og denne saa, efter hvad Brevet (DN. X, 200) udsiger, gaf fyrrnefndo folke eina kú g(ang)andi ok 1 mærk í jágeuet, synes det, som dette har været dem betalt for den afgivne Tilstaaelse, idet samme opfattedes som tillige indeholdende et Samtykke til det stedfundne Salg. Sælgerens Hustru var dog vel den, som oftest oppebar en Godtgjørelse for jákvæði. At det var hende, som skulde have Betalingen for jákvædi, kan sluttes af dens Beskaffenhed, naar det i et Brev (DN. VII, 349) siges, at Kjøberen Þordr Eilifsson betalte Ægtefolkene Sigbjørn Einarssøn og Gro Kjøbesummen for en Jordeiendom, som de havde solgt ham, ok einn raudan kvennmanstak fyrir jágæfit, han afhendi Þord meder ofan á ligesom Ordene meder ofan á tydelig betegne den nævnte kvennmannsstakk som betalt i yfirgjöf. Samme Vei gik vistnok ogsaa hvad der efter DN. II, 1138. III, 1067 betaltes i jákvæði (ɔ: i Betaling for jákvædi, eller efter DN. II, 713 betaltes som vingjöf i Tilfælde, da Ægtefolk havde bortsolgt sin Jordeiendom. Hvorledes det derimod forholdt sig med samme Ydelse der, hvor blot en Mand nævnes som Sælger, uden at nogen Hustru nævnes, saaledes som DN. VIII, 488. 744, er det ikke godt at sige.

I hvilket Forhold den yfirgjöf, som ydedes ved Jordekjøb, stod til de saakaldte skeytingseyrar, der oftere nævnes i Breve om Salg af Jordegods, er ikke klart. De omtales af Arnt Berntsen i hans Danmarks og Norges frugtbare Herlighed 3dje Bog, S. 335 med følgende Ord: „Udi Norge udgives paa alle Kjøb af