mari, og om chapeau siger: ce terme est passé tout à fait dans la langue des affaires au sens qu’avait épingles; ainsi un négociant dit: soit, je vous céderai à ce prix, mais il y aura un chapeau. Noget lignende har vi ogsaa i en anden Betydning af Ordet chapeau, naar det ogsaa betegner en gratification accordée par convention au capitain d’un bâtiment de commerce, qui remet à bon port les marchandises chargées à frets, eller det samme, som paa Tydsk heder kapplaken, kappelaken, og efter Bremisch-niedersächsisch Wörterbuch II, 36 fg. gives Skibsføreren gleichsam zum Laken oder zur Reisekappe.
Den Gave til Sælgerens Hustru, som i Frankrig gaar under Navn af épingles, chapeau, forekommer ogsaa i Tydskland, hvor den kaldes Schlüsselgeld. Saaledes heder det i B. Auerbachs Schwarzwäldische Dorfgeschichten IV, 271: Haus und Aceker für 7000 Gülden und 200 Gülden Schlüsselgeld für die Frau; og et Sidestykke dertil er det, naar Grev Ahlefeldt-Laurvig ved Kjøbekontrakt af 25de Juni 1805 overdrog Grevskabet Laurvig til Kongen for en kjøbesum af „920,000 Rdlr. dansk Courant samt 1000 Species Dukater til hans Kone Grevinde Ahlefeldt-Laurvig udi Nøglepenge“.[1]
Benævnelsen Nøglepenge eller Schlüsselgeld har naturligvis sin Grund deri, at Nøglerne vare Hustruens eller Husmoderens Attribut, som overgaves hende ved hendes Indtrædelse i Ægteskabet, som Husbonden ikke maatte fratage hende, saalænge den ægteskabelige Forbindelse bestod, men som hun nok igjen kunde overlevere til ham som et Tegn paa, at hun ikke længere vilde fortsætte Samlivet med ham. Derfor heder det i Þryms kviða om den som Freyja forklædte Þórr, der skulde være Jetten Þryms Brud ikke alene: bundu þeir Þór brúðar líni, men ogsaa: létu und honum hrynja lukla, ligesom det i Rigsþula v. 20 heder: heim óku þá hanginlukla – giptu karli – settist undir ripti. Derfor sagdes ogsaa i svenske Love den, der bortgiftede en Brud at gipta kunu til hedær ok til husfru ok til siæng halfre, til lasæ
- ↑ Se Samlinger til det Norske Folks Sprog og Historie VI, 6138.
