Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1880chri).pdf/515

Denne siden er ikke korrekturlest

ok nyklæ ok til laghæ þriþiungs Upl. Ærfd. 3; jvf. Helsing. Ærfd. 3; Magn. Eriks. Landsl. Gift 5 pr., ligesom det i et slesvigsk Æventyr (Madsens Folkeminder fra Hanved Sogn S. 9) fortælles, at Bjergmanden gav Nøgleknippet til den, der skulde være hans Hustru.

Som det i Upl. Ærfd. 6 heder: urækær bonde bort hasfru sina lagtæknæ ok tækær i staþ andræ ok i siæng mæþ sik læggær, þa ræner han husfru lasæ ok nyklæ; saa var det ogsaa efter norsk Lov forbudt Husbonden at fratage sin Hustru Laas og Nøgler. Anderledes kan det nemlig ikke være at forstaa, naar det Borg. 2, 8 heder: ef maðr ræðr kona sína eigna lyklum eða lásinn þá er hann sekr þrim mörkum. Herfor taler ikke alene Ligheden med det nys anførte Sted af Uplandslagen, hvor der tales om at rænæ husfra lasæ ok nyklæ, men ligesom ráða i Forbindelsen ráða konu lyklum ok lásum umulig kan have samme Betydning, som hvor der i det følgende tales om at ráða konu sínne med horni eða hnefa, saa bestyrkes den Opfatning af ráða konu lyklum, som her er gjort gjældende, ved Jevnførelsen af de ensartede Forbindelser eller Udtryk ráða svefni Sigrdrif. 28; sníða e-n sina magni Völ. 16; ræna e-n e-u eller af e-u og mange lignende.

Et Exempel paa, at Hustru overleverer Manden Husets Nøgler til Tegn paa, at hun nu vil forlade ham saaledes, at det skal være forbi med deres Samliv, har vi Sturlunga saga II, 613 (Vigfussens Udgave), hvor der fortælles, at Steinvör, da Broderen Þordr kakali var kommen til hende og hendes Mand for at søge Hjælp, tiltalte denne med disse Ord; nú mun ek þat bert gera, at lítit mun verða samþykki okkart, ef þú veitir eigi Þórði bróður mínum; mun þá svá fara ok, sem miðr er at sköpuðu, at ek mun taka vápnin ok vita, ef nókkurir vilja mér fylgja, en ek mun fá þér af hendi búrluklana. Vistnok kunde man lægge en anden Mening i disse hendes Ord, nemlig at, hvis Manden Halfdan ikke vilde yde Broderen Hjælp, saa vilde hun være Mand, og saa fik han være Kone. Men naar hun sagde: lítit mun verða samþykki okkart, da taler dog dette for, at hun havde det samme i Sinde, eller truede med det samme som Ragnhild Erlingsdatter, da