1. Lyng fremlagde en af Monrad og ham gjennemlæst og godkjendt Afhandling af Georg Fasting: „En Opfatning af Kants Kritik der praktischen Vernunft“, hvilken Afhandling antoges til Trykning (trykt foran som No. 3).
2. Lyng foredrog om en Reform i Hegelianismen.
Hegels Profeti om en absolut Philosophi er gaaet i Opfyldelse, idet der er istandbragt virkelig Forstaaelse og Samarbeide mellem de forskjellige Retninger; men dette er, saa langt fra at være udgaaet direkte fra den Hegelianske Skole, netop skeet ved Udelukkelse af den som overhovedet af Levningerne af de ældre Skoler, som derved have tabt næsten al Betydning. Det er skeet ved hvad man i omfattende Betydning af Ordet kan kalde den moderne Realisme i Philosophien (Fechner, Lotze, Stuart Mill, Lewes o. a.), der mere og mere stiller sig ikke polemisk, men ignorerende til den Hegelske Spekulation. Der er endog Tegn til, at denne moderne Philosophi ad sin Vei nærmer sig Enderesultater, navnlig et Totalresultat, en Verdensanskuelse, beslægtet med den idealistiske, hvortil Hegelianismen kom ad en anden Vei, og som derved vil faa en ny Bestemmelse og Udvikling. Men for at dette betydningsfulde Møde kan komme istand, kræves der formentlig en Reform af Hegelianismen, der kan hæve dens Deduktioners og dens Resultaters Tvetydighed og derved gjøre dem modtagelige for Verification ved Erfaring, og Spørgsmaalet bliver: hvorpaa beror denne Tvetydighed, og hvorledes skal den som Følge deraf hæves?
