Side:Formalitets-Procedure og Kjendelse i Rigsretssagen imod Statsminister Løvenskiold.djvu/16

Denne siden er korrekturlest

Statsministerens Forsvar i Realiteten væsentligst maa gaae ud paa at fremhæve alle de Omstændigheder, der efter hans Anskuelse gjorde Storthingets Opløsning nødvendig. Men disse Omstændigheder bestaae for største Delen i en Critik over Storthingets Færd, en Anke, deels over hvad det har forsømt at gjøre, deels over hvad det har udrettet, og Statsministerens Skjæbne er følgelig afhængig af, om Rigsretten tiltræder hans Reflexioner over Alt dette eller ikke. De høistærværdige Herrer ville saaledes blive forpligtede til at udtale deres Mening om enhver Beslutning, enhver Fremgangsmaade fra Repræsentationens Side, som Statsministeren paastaaer ikke stemmer overeens med de constitutionelle Former og Rigets sande Tarv; de ville komme til at afgjøre, om min Part med Føie har fundet Storthingets Virksomhed deels at indbefatte høist ubetydelige Gjenstande med Tilsidesættelse af de allervigtigste, deels at røbe Smaalighed og Lyst til at gaae ind paa den executive Magts Gebeet; de ville blive opfordrede til at erklære, om Landets sande Tarv har svævet Repræsentationen for Øie, om ikke Konge og Folk lige meget have Grund til at beklage sig over en Aand, der ene synes skikket til at opvække Mistillid til Regjeringen og Splid mellem de constitutionelle Magter, om det stemmer overeens med Fædrenelandets Tarv, at Intelligentsen fortrænges af Uvidenhed, Eensidighed og smaalige private Hensyn. Men, høistærværdige Herrer, med hvilket Sindelag skulle vel Lagthingets forrige Medlemmer gaae til deslige Undersøgelser? Kan man vente, at de ville bryde Staven over deres egne Handlinger? og maae de ikke, som alle svage Dødelige, hvor meget end det kolde Overlæg, den rolige Besindighed, den rene Sandhedskjærlighed, som Dommersædet fordrer, kunde foresvæve dem, i det mindste være tilbøielige til at retfærdiggjøre sig selv for de Beskyldninger, der fremsættes imod dem? Den Anklagede kan, uden at fornægte sin Overbeviisning om disse Mænds redelige Villie, alligevel ikke be-