Side:Formalitets-Procedure og Kjendelse i Rigsretssagen imod Statsminister Løvenskiold.djvu/17

troe sin Skjæbne i deres Hænder; han kan ingen Tillid have til deres Upartiskhed, han kan ikke stole paa, at de betragte Sagen med en Dommers fordomsfrie Blik. Visheden om at de allerede forlængst have udtalt deres Anskuelse, og det uden Betænkningstid, uden fornødent Overlæg, uden at have hørt den Beskyldte, Formodningen om at de af menneskelig Skrøbelighed kunde finde sig saarede ved Paaankningen af deres egne Handlingen og Urimeligheden af for noget Menneske under saadanne Omstændigheder at sige sig frit for enhver Svaghed, maa jo gjøre Forsvaret aldeles hensigtsløst. Dommen er afsagt i Forveien, og de Vaaben, den Anklagede troede kraftige nok til at værne om hans saa uforskyldt angrebne Ære, maae jo sløves ved at ramme det Jernharnisk af forudfattede Meninger og egen Interesse, hvori nærværende Domstoel for en saa stor Deel er iført. Jeg siger egen Interesse; ja tilvisse verserer en saadan under denne Sag. Storthinget har paa den bestemteste Maade erklæret sig saaret ved den Kongelige Beslutning; det har appelleret til Folket, og søgt at redde sit gode Navn og Rygte. I hvilken besynderlig Stilling befinde de forrige Lagthingsmedlemmer sig ikke nu? De skulle selv dele sig tilrette, de skulle selv afgjøre den imellem Konge og Storthing opstaaede Controvers, de skulle selv afsige Dom i deres egen Sag, og derved bevise for Nationen at de ere rene og pletfrie, medens hele Brøden hviler hos deres Modpart! Sandelig, en beqvem Maade at dokumentere sin Uskyldighed paa, en let Udvei til at ophøie det i, Adressen indeholdte Forsvar til en endelig Frifindelsesdom! Nei, høistærværdige Herrer, et saadant Spilfægterie er uden for Loven, det er uden Exempel i civiliserede Stater, og det vil derfor heller ikke blive sanctioneret af dette ophøiede Tribunal. Nationens Interesse fordrer den Skyldige afstraffet; men simpel Retfærdighed ikke mindre end Nationens Ære fordrer tillige, at Sværdet ene betroes i uvillige Mænds Hænder.