Side:Formalitets-Procedure og Kjendelse i Rigsretssagen imod Statsminister Løvenskiold.djvu/6

at Sandhed og Ret derfra kunde udgaae i en forædlet og forstærket Skikkelse; man nedkaldte Retfærdighedens Gudinde til Jorden og bød hende tale igjennem de hendes Tempel indviede Præster. Øiemedet var ædelt, Planen smuk, Følgerne velgjørende. Allerede denne Stræben efter et ophøiet Maal, denne Anerkjendelse af Statens øverste Pligt, denne Hylding af Sandhed og Ret vidnede om en Følelse, der ei fornægtede sin guddommelige Oprindelse. Men de menneskelige Svagheder og Lidenskaber viiste snart, at Villiens Reenhed ikke altid formaaede at adsprede ethvert Mørke, og at Forstand og Hjerte lige ofte lode sig hilde i Garn, som Ondskab hentede frem fra sine skjulte Gjemmer, eller Skrøbelighed og Ufuldkommenhed ubevidst sammenflettede; man døvede Retfærdighedens lydelige Skemme for at tilfredsstille uædle Lidenskaber, eller lod det klare Blik omtaages af selvskabte Skyggebilleder, forudfattede Meninger og indbildte Chimærer, skjøndt det ærlige Forsæt og Bevidstheden om redelige Hensigter ikke ahnede saadan Skuffelse. Disse ulykkelige Tilfælde maatte forebygges, endog den blotte Mulighed deraf tilintetgjøres. Skulde den skjønne Hensigt opnaaes, skulde det virkelig være Himlens Røst, der aabenbarede sig i de afsagte Domme, skulde Staten med Sikkerhed kunne erklære disse for at være Retfærdighedens sande Orakelsprog, skulde Borgerne med Tryghed og Rolighed lade deres helligste Rettigheder være afhængige deraf, da maatte der sørges for, at den reneste Villie og den største Dygtighed i Forening indtoge Dommersædet. Uretfærdighed er aldrig afskyeligere, end naar den ifører sig Retfærdighedens hellige Dragt; Menneskets Forhaabninger skuffes ikke bittrere, end naar det bedrages af den, det maatte sætte sin hele Tillid til, og Staten forsynder sig ikke grovere mod Himlen end ved at fremhykle en Sandhed, den selv burde vide ei existerede. Intet oprører Følelsen i den Grad, som et Spilfægterie med Formerne. Tyrannie og Vold, udøvede der, hvorfra man ikke havde noget bedre at vente, ere lettere at bekjæmpe og vidne