ulykkelige Historie i Danmark, og jo før alle disse Tilstelninger afdækkes desto bedre.
De aabne Byer er ikke længer sikre mod Bombardement — siger Hr. Drolsum. Dette er en Trudsel og et Skræmmebillede, som savner al Berettigelse. Og selve Talerens Bevis gjør baade det og andet klart. Hr. Drolsum nævner Liverpools Bekymringer under en eventuel Krig. Men Hr. Drolsum nævner ikke, at England er en Krigsmagt, en Stormagt af første Rang, som baade kan og skal beskytte sine aabne Byer. Han nævner bare aabne Byer, og Folk gaar strax med, og glemmer, at Norge ikke er og aldrig skal blive en krigførende Magt i Stormandsgalskabens Forstand. Men saa letvint er det for dem, der have ladet sig rive for langt af noget, de ikke har tilstrækkeligt Kundskab om, saa letvint hopper man afsted, at Liverpools Bekymringer uden videre overføres paa Kristianssand og Tønsberg; — de maa altsaa befæstes!
Nei! — man har hverken historisk Ret eller noget Skin af Grund til at paastaa, at en aaben europæisk By i et Land, som ikke fører Krig, er udsat for anden Molest, end at dets Havne kan blive benyttet, og at de krigførende
