Derved mener man, at vi bør kunne tilbagevise et første Angreb, hvorsomhelst det maatte komme. Og derved skal vi opnaa at vinde Tid. Og ved at vinde Tid skal vi opnaa Sympathi hos Stormagterne efter den tidligere nævnte Formel fra Børnestuen: »Se den lille Knægt, hvor kjækt han forsvarer sig; ham skulle vi hjælpe.«
Dersom alle vidste, hvad der er snakket og fablet om dette i Danmark, vilde den almindelige Uvilje være stærk nok. Men denne Maade at se Tingen paa synes netop at have en stor Tiltrækning for mangfoldige. Deri blander sig nemlig dette: først har vi gjort, hvad vi kunde, Europa kjender vor Lidenhed; men Europa har seet vort heltemodige Forsvar; en saa livskraftig Nation vil man ikke lade i Stikken — eller som Hr. Drolsum siger: »jeg tror paa Muligheden af at rive mit Folk op af denne Søvn til Døden, hvori det nu er nedsunket; fordi jeg tror, at det er et intelligent Folk, hvis det kun lykkes at faa det vaagent; fordi jeg tror, at det endnu har en Mission blandt Folkene og derfor ikke har Ret eller Lov eller Grund til at opgive sig selv!«
