Vi har ogsaa Exempler nok for Øie paa den Skjæbne, der følger de smaa Nationer, som ikke itide gaar ud af Krigsdansen. Saavel Danmark som Sverige ere efter en uendelig Række ydmygende Nederlag beklippede indtil det yderste; og berøvet enhversomhelst Agtelse som Krigsmagt staar de igjen som Vidnesbyrd om krigsgale Kongers Uforstand og Mishandling af brave og fredelige Folkeslag.
At Norge ikke fører Krig mod Stormagt skal være Regelen og Tanken i selve vort Forsvarsvæsen. Men lad der lægges den fornødne Kraft paa disse Ting, saa vi skal slippe at høre vore Egne forhaane os med den svenske Overmægtighed. Forsaavidt det var officielt anerkjendt og udtalt, at vort Krigsstel er kun rettet paa at hævde vor Stilling i Unionen, var det ikke at beklage de mange Venstremænd, som gaar med, — ikke engang Damernes Skib. Men det farlige ligger i den moralske Pest, som nu følger, og i den falske Stilling af udfordrende Latterlighed, hvori Stormagtsrustningerne nedsænker vort Land i Europas Omdømme.
Og dog er der ogsaa den Fare i vore Bestræbelser forat holde os paa passelig Høide
