faa, de nye Kanoner og de nye Søfæstninger. Summerer han saa op de »ofrede« Beløb, vil det hertillands, hvor Summerne altid ere smaa, og Gavmildheden er særligt smaatskaaren, lettelig forekomme Forsamlingen, at det dog er uhyre, hvad der er skjænket, ofret og samlet. Og under denne Stemning kan Taleren godt nævne en Ting som denne: at den franske Marineminister foruden det ordinære Krigsbudget vil forlange 58 Millioner til næste Aar, forat bygge Krigsskibe, — han kan godt nævne dette, uden at Tallet med en Gang og for bestandigt knuser Forsamlingens Forsvarsdrøm. Thi de vil slet ikke forstaa. Saadanne Million-Tal forstaar de ikke. Det er ligesom med de astronomiske Afstande; de ukyndige har igrunden et mere haandgribeligt Indtryk af uhyre Afstand ved at tænke sig en Rejse til Australien, end naar der nævnes Afstandene mellem Himmellegemerne.
Men nu er Forsvarssagen hverken Tapperhed eller Fædrelandskjærlighed, men den bestaar i Tal, i ubønhørlige Tal. Og det er disse Tals uhyre Afstande, Sagkyndigheden skulde holde frem. Stormagternes nuværende Krigs-Aparat skulde skildres og skildres, indtil den Kjends-
