Men for »Morgenbladet« er netop disse Mænd Landets Blomst og Landets Haab, vores alles ædle Forsvar — ganske anderledes end de ovennævnte Apisoxer og Pharaorotter.
Selv om den latterlige Utilstrækkelighed ved disse Rigmænds Bidrag ikke var bevist fra Danmark og en fast og urokkelig Kjendsgjerning, vilde det være en utilbørlig Haan mod hele den øvrige Del af Folket at fiffe disse Herrers egoistiske Ængstelse op til Landsforsvar og Patriotisme.
Men den urenslige og perfide Forblanding gaar endnu videre i denne Sag. Det samme »Morgenblad« indeholder:
»Yder Rigmanden et større Bidrag, saa er den Fattiges Skærv ikke mindre værd for den Kjærligheds Skyld, hvormed den gives. Hvad der saaes i Kjærlighed, har den Forjættelse, at det skal voxe i Herlighed, og hvis dette Foretagende lykkes, bliver det en Gjerning, som det vil være en Ære at have taget Del i«.
Enten man nu er religiøs eller religionsfri, saa ved Alverden saa god Besked, at om Præsterne vred sig og balede som Bals Præster fra Morgen til Aften, saa faar de dog aldrig Christi Lære til at passe paa Blod og Kamp, at sætte haardt mod haardt og holde Kjød for sin Arm.
