med et Favntag saa fast, at der som oftest aldrig blir nogen Redning mere.
Vi har hørt om Mormonismen kanske fra vor Barndom af. Meget har været talt om den ogsaa her hjemme især tidligere, da den nye Læres fanatiske Udbredere drog Landet rundt. En Smule er ogsaa skrevet om den. Men trods dette er der dog kun faa, som har stort mere Kjendskab til Mormonlæren, end de har til Søormen. Al falsk Lære har jo det Særkjende ved sig, at den kommer i Forkledning for at kunne lokke de lettroende, ubefæstede og nyhedsjagende Sjæle til sig, men ingen har forstaaet den Kunst grundigere end netop Mormonismen. Skal derfor denne kunne afsløres, da maa man se „de sidste Dages hellige“, som de fortrinsvis kalder sig, i deres eget Hjem, deres „forjættede Zion“, man maa grave sig gjennem den kjedelige, aandsfortærende Mormonliteratur, man maa leve blandt dem, og selv da er det vanskeligt at kunne trænge til Bunds i dette Dyb af Uretfærdighed og Løgn, som Mormonismen er. Denne Lære har nemlig noget kamæleonagtigt ved sig, idet den stadig stifter Udseende, og stadig er i Udvikling, og man kan aldrig vide, hvilke Fremtoninger paa Lærens Omraade Fremtiden vil bringe, eftersom det staar i Ledernes Magt at fremkomme med alskens nye Paafund som de, der foregiver sig at være Guds umiddelbare Talerør.
