en Nats“, fra Zionsbroderens Mund, har prist og præget ind i deres Sjælsdyb.
Den 6te April 1881 var mange Tusinder samlet i Saltsøstaden; de havde strømmet sammen fra alle Kanter i Utah for at feire Halvhundredeaarsdagen for Mormonismens Stiftelse. Da saa man, hvordan den havde vokset i Magt, Antal og Hjælpekilder. Med Forferdelse vaagnede nu den amerikanske Nation. Den saa, at der i det Samfund, som den hidtil havde betragtet som en Samling af blot religiøse Fanatikere, var et Sprængstof, der kunde blive skjebnesvangert for Statens Vel, og siden den Tid har Mormonismen været et af Dagens brændende Spørgsmaal derover.
Mere og mere er denne afskyelige Lære bleven afsløret, efterat Opmærksomheden for Uvesenet i Utah blev tilfulde vakt. Da den optræder under to ganske forskjellige Skikkelser — en i Europa og en i Utah — var det mit Maal at kunne faa give et sandt Billede af Mormonismen, og hvor stort, om ogsaa Opmærksomheden her kunde mere blive vendt mod den sjælefordærvende Mission fra Utah, om det norske Folk vilde vaagne ogsaa overfor dette Onde, hvorved Hundreder af vore Landsmænd føres ind i et Trælleliv og glider paa den falske Religions slibrige Skraaplan ned mod en evig Fortabelse!
Som saa mange havde ikke heller jeg agtet paa
