saa blev vundne. Et Mirakel behøvedes, og Smith udførte det. Han fortæller, at en ung Mand, Newel Knight, som var besat af Djævle, og hvis Lemmer var ganske forvredne af Smerte, blev ført til ham. Smith bød, at de onde Aander skulde fare ud af ham, og Knight sagde: „Jeg ser, hvordan de farer ret gjennem Taget!“ Dette foregivne Mirakel satte Rygtet i Bevægelfe, ligesom ogfaa den nye Troes Tilhængere begyndte at arbeide stærkt for dens Udbredelfe. Sidney Rigdon holdt sin første Præken i Palmyra, og ganske betegnede over en Text af Mormons Bog — 3 Kap. af Iste Nephis Bog 43. Prædikanten vovede at fastslaa, at Bibelen og Mormons Bog er lige i Betydning og Inspiration, og han sagde, at han var Guds Sendebud etc. Men Talen vagte saa megen Røre, at Mormonerne ikke forføgte sig mere i det Naboskab.
Josef Smiths Iver var glsdende; Verdens Omvendelse var Themaet stadigt; han sagde, at „Herren havde meddelt ham, at han vilde gjøre en brat Ende paa sit Værk i de sidste Dage.“ Missionærer blev udsendte „uden Pung og Taste“ ; Smith profeterede støt, og naar han tiltalte de „hellige“ i en vigtig Sag, lød det: „Saaledes siger Herren!“
Hidtil havde de „hellige“ været samlet i og omkring Palmyra, men i Slutningen af 1830 havde
