som de enkelte Straffebud indeholder, hvor lidet man f. Ex. oplyses om, hvad et Tyveri, rent menneskelig set, er, ved Straffelovens Bestemmelse af Tyveriet som Borttagelse af en fremmed Gjenstand i vindesyg Hensigt. Søger man bag det ensartede Billede af Gjerningen, der frembringes ved Lovens Definition, vil man finde de mest gjennemgribende Forskjelligheder mellem Gjerningsmændene. Der er for det første de Forskjelligheder, der betinges af psykologiske og biologiske Særegenheder. Enkelte har villet gjøre disse til de enebestemmende i Strafferetten. Det er den Grundbetragtning, hvorpaa Lombrosos og den af ham grundede italienske strafferetsskoles Lære om den „fødte Forbryder“ hviler. Denne Læres Ensidighed er vistnok nu temmelig almindelig erkjendt; men det hindrer ikke, at de nævnte Forskjelligheder kan kræve Hensyntagen fra Straffelovgivningens Side, navnlig med Hensyn til Forholdet mellem de strafferetslige og de psykiatriske Forholdsregler ligeoverfor Forbryderondet.
Endnu langt vigtigere er imidlertid de Forskjelligheder, der har sin Rod i samfundsforholdene. Forbryderondet er først og fremst et socialt Onde, der antager en vexlende Karakter efter de vexlende Samfundsforhold, og som i Nutiden fortrinsvis hænger sammen med det, man i videre Forstand kalder det sociale Spørgsmaal, med Fattigondet og de Forhold, hvorunder Proletariatet lever.
Erkjendelsen heraf maa nødvendigvis øve sin Indflydelse paa Vurderingen af de Midler, hvorved Forbryderondet kan bekjæmpes. Opgiver man den Forestilling, at Straffen er en nødvendig Gjengjældelse, og søger man dens Betydning deri, at den er et — men ingenlunde det eneste — Vaaben i Kampen mod det nævnte Onde, vil det være klart, at den ikke kan betragtes under en ensidig juridisk Synsvinkel, men maa sees i Sammenhæng med den Række af Foranstaltninger, hvorved Samfundet søger at bekjæmpe selve de Omstændigheder, der er Forbrydelsernes Aarsager. Endnu vigtigere end den repressive er den profylaktiske Behandling af Forbryderondet — den Erkjendelse er et af de vigtigste Resultater af den nyere Kriminalpolitik.
