hen syntes os noget næsviis, kaldte vi ham Kammerherre Næseperle.
Formodentlig var det Aaret efter, at vi havde Besøg af vor Faders Fætter, Lieutenant Hansteen, Toldinspecteur i Drøbak. Jeg var vant til at høre tale dansk, min Fader og alle Embedsmænd ved Tolden vare danske, selv vor Pige var dansk, men dog hørte jeg med Forundring Fru Hansteens Tale, og hvorledes hun raabte, da en Kat gjorde et Hop i Kjøkkenet: »Katten køs mig«. De havde fire Børn, Niels Lynge, Christopher, Mathea og Agathe. Dog var kun Niels Lynge med dem hos os.
I Sommeren 1789 fik vor Fader Brev fra sin Søster Engel Heltberg i Bergen; hendes Mand var død, og hun sad igjen med en Flok Børn, hvoriblandt tre Stedbørn. Fader anmodede hende om at sende ham et af disse, og en Skipper Quisling fra Bergen bragte os en lille Pige, der hed Eva Marie Heltberg. Hun var syv Aar ligesom Henrik. Du, saavelsom Henrik og jeg, havde lært at læse af vor Moder; dette Arbeide, sagde hun, var faldet hende let. Eva var opvoxet som Naturens Barn blandt Klipperne paa Bernestangen og kjendte ikke et Bogstav. Moder vilde have hende til at læse og sye, men hun græd, gjorde Modstand og bad ynkelig om at komme hjem igjen. Da Moder sagde: Er her ikke smukkere end paa Bernestangen? svarede hun: »Jo her er meget vakkrere, men det er meget morsommere hjemme.« Da Moder ingen Vei kom med hende, blev hun sat i en Skole, men ogsaa der gik det daarligt med Læsningen. Henrik saavelsom jeg vare ubarmhjertige i at spotte den arme Pige. Vi rimede:
Et syvaarsgammelt Drog,
der ikke kunde læse i en Bog,
og blev ei derfor mere klog,
fordi hun kom i Skole.
I tre Aar var den stakkels Pige i vort Huus. Da vor Fader var død, sendte Moder hende tilbage til Bernestangen.
