og da Moder var gaaet, hørte jeg Grethe sige: Nu er Herrens Time kommen. Pigerne stode op, og jeg faldt i Søvn igjen. Om Morgenen vilde jeg som sædvanlig gaae ind til Moder, men det blev mig sagt, at jeg maatte gaae gjennem Spisesalen ind i Dagligstuen. Der kom Henrik mig imøde og sagde grædende: »Jeg veed ikke, hvad de have for med Mama, de mishandle hende, jeg har hørt hende ynke sig; de have ladet en Feldtskjær komme, der har tåget Blod fra hende. Jeg faaer ikke Lov at komme til hende.« Dermed forholdt det sig saaledes.
Les effets et les causes: Skuespillerinden Jomfru Winther (i Kjøbenhavn) havde en Søster, der ingen Lykke gjorde paa Theatret og lærte derfor Jordemoder-Haandteringen. Hun kaldte sig Madame Abel. P. A. Heiberg lader v. Bergen i Virtuosen sige: Ein Barbiergesell aus Rostock ist ein Subject, woraus man machen karm alles was man will. Dette sigter til Grev Schimmelmann, der virkelig havde været Barbiergesell in Rostock. Han havde en Søster, der var gift i Rostock med en Barbeer, hed Schenck. En Søn af denne Schenck kom til Christiania som Compagniefeldtskjær paa samme Tid som Madame Abel kom der som Jordemoder. Den, der har seet Schenck paa hans gamle Dage, har maaskee vanskeligt for at troe, at han dengang, syv og tyve Aar gammel, var meget smuk, saa han almindelig blev kaldet den vakkre Feldtskjæren. Giftermaal mellem Jordemødre og Compagnie-Chirurger vare dengang meget almindelige, og det var derfor meget naturligt, at Madame Abel, for at vinde hans Gunst, anbefalede alle sine Kunder at lade sig aarelade af ham. Moder havde aldrig før været aareladt, og hun kom snart efter, hvorfor dette var skeet.
Igjen til den nittende Juli. Om Ettermiddagen var Fader paa Toldboden, Du, Henrik og Peter i Barnekammeret, jeg ved mit kjere Bogskab; men denne Gang blev jeg ikke i den grønne Stue, men tog Bogen med i Dagligstuen, hvorfra der gik Dør til Moders Sovekammer.
