Sprog, hvorpaa den lille Pige ganske forskrækket havde raabt: Nei, det er ikke sandt, jeg kan det ikke. Jeg sad ved Siden af en af Geheimeraad Scheels Døttre, og jeg vovede at spørge: Savez vous le nom de la pièce qu’on va donner? Hun svarede: Les curieuses de Madame Genlis. — Var der Musik? jeg veed det ikke. — Tæppet gik op. Lykkelige Alder, der er modtagelig for saadanne Indtryk! — Madame Sévigné siger om Essais de Montaigne, at hun vilde spise denne Bog; jeg spiste ikke blot, jeg slugede »Les curieuses«. Jeg havde aldrig læst den, men jeg kunde den nu udenad. Den lille nysgjerrige Bondepige var Kirsten Clausen, den lille nysgjerrige Frøken var Nore Clausen (Fru Thulstrup); Mally Clausen (Fru Hjorth), en Datter af Zahlkasserer Berg og Augusta Aars (Fru Wagel) havde de andre Roller. Da Marquisen fortalte sin lille letsindige Datter, hvad ondt hun havde stiftet, da hun siger: Vous avez enfoncé le poignard dans le sein de vôtre familie, da græd jeg saa høit, at den Dame, der sad bag mig, formanede mig at være rolig.
Jeg veed ikke, hvor han fik dem fra, men Fader gav mig nu ofte Billet til de franske Comedier. Jeg saae L’Aveugle de Spà, L’enfant gâte, Les dangers du monde, hvori Mademoiselle Pauli var Tanten og de to unge Damer Nore og Mally Clausen. L’amitié fait de biscuit morede mig meget. — Thrane bragte os Billetter til Generalprøverne paa de danske Comedier, og naar vi saae den gamle Thrane komme ind ad Porten, voldte dette Syn os stor Glæde. Paa Henriks Billet stod at læse: Entréebillet for den unge Hr. Hansteen; paa min stod: For Jomfru Hansteen, og paa en tredie: For Jomfru Hansteens Pige. — Ogsaa til det tredie eller fjerde dramatiske Selskab fik jeg imellem Billet, og hvorvel ikke saa meget som fra de første, saa tog jeg dog ogsaa en stor Deel hjem med mig fra disse Forestillinger. I dette sidste Selskab var der foruden Jomfru Sang, endnu nogle meget gode Subjecter, en Gartner Balle, der var en heel fortræffelig Henrik, og
