Moders Pligter, og derfor — flettede hun Tampen. Jeg vilde gjerne have taalt den, men hendes Beklagelser pinede mig langt mere; det var en tung Tid.
Vor Bedstemoder Treschow med hendes Datter, Maren Marie, boede paa Frederikshald. De maae have faaet Understøttelse af Fader; thi da han var død, sagde Moder, at hun nu maatte lade dem komme til os, da to Huusholdninger maatte koste mere end een, og Mor Treschows Pension, 100 Rd., var utilstrækkelig til at føre egen Huusholdning for. Mor Treschow var tiltrods for sin Alder en smuk Kone; men hverken hendes eller Mosters Selskab kunde erstatte mig, hvad jeg maatte savne. — Skarlagensfeber bragte jeg med fra Treschows, hvor Børnene havde faaet og meddeelt mig den. Jeg var meget og længe syg af den, og vor stakkels Henrik maatte lade sit unge Liv; ogsaa Johannes var i stor Fare. — En Dag hørte Moder og jeg, der sad nede i Stuen, noget Tungt falde paa Gulvet i Overværelset, der var Mor Treschows Sovekammer; vi skyndte os derop og saae hende siddende paa Gulvet; hun loe og sagde: jeg fattes intet, men jeg faldt overende, da jeg vilde gaae til Døren. Vi hjalp hende op og lagde hende paa Sengen; hun pustede meget tungt. Jeg rendte om Hjørnet for at hente Schenck, der boede hos Steensætter Didrik i Nabohuset. Paa Hjørnet mødte jeg ham. Vil De til mig, Jomfru? Jeg trak ham med mig. Moder blev hos hende hele Natten. Klokken tre om Morgenen døde hun. Dette var det femte Dødsfald i vort Huus i en Tid af tre til fire Aar.
Mor Treschow var sex og tredsindstyve Aar gammel, da hun døde; hun havde aldrig været syg, aldrig taget ind Medicin, aldrig havt Hovedpine eller Tandpine og, hvad der hos os Europæere skal være en stor Sjeldenhed, hun havde alle sine to og tredive Tænder i god Behold, smukke og hvide. Endnu en Besynderlighet; hendes Næse, der efter Faders Sigende var noget for stor, men af et meget godt Snit, kunde hun bevæge, som hun vilde. Vi andre
