Side:Gamle Dage.djvu/86

Denne siden er korrekturlest
73

hende, da hun var død forinden. Uffhausen fortalte mig om hans utrøttelige Flid og kloge Speculationer; han havde ægtet en Pige uden Formue. Smith vilde overtale mig til at blive en Dag over i Altona, men jeg benyttede mig ikke af hans Artighed. Inger Hoel var gift med en Major Beichmann, og Marthe blev hos Søsteren. — Da jeg kom til Slesvig, fortalte Sleep, Landgrevens Secreteer mig, at her var en Fru Weingarten, der var fra Christiania og kjendte mig; hendes Fader havde været Kjøbmand og boet i Kirkegaden. Med Udraabet: Kennst Du mich? stod snart for mig — den smukke Jomfru Walther; hun var Enke, havde fire smaae Døttre og var smukkere end nogensinde. Hun spurgte mig om sine Venner i Christiania, fornemmelig om David Thrane, fra hvem Skilsmissen havde været meget tung paa begge Sider; dog var hun ikke nær saa aaben hjertig som en Fru Mandt i Rodenberg, om hvem min Svoger havde sagt mig, at hun engang havde været hans Kjereste. Da jeg mindede hende derom, svarede hun efter nogen Betænkning: »Ach, Liebe, das ist gern moglich, hab' mein Leben so viele Schätze gehabt.« Fru Weingarten indbød mig til sig en Aften, hvor jeg traf Søsteren, der ikke var smuk, og var gift med en aldrende Mand; ogsaa Moderen, Madame Walther, der var sørgelig ukjendelig og, som jeg siden hørte, havde sit Ophold i en Armenanstalt. Pigen Pernille var fulgt med dem fra Christiania; hun talte sit Norsk, hvilket hun havde lært Børaene, saa at Weingarten havde sagt: Ich wollte, das alte Mensch spräche französich! De havde havt en Tjener, hvem hun ogsaa havde lært sit Sprog; da der nu blev averteret efter en Tjener, som talte Dansk, havde han meldt sig, men man sagde ham, at det Sprog, han talede, var ikke Dansk , formodentlig maatte det være Svensk. Der var ogsaa en yngre Jomfru Walther, der heller ikke var smuk. Den fattige Madame Hoels Søn nu en af de rigeste Kjøbmænd i Altona, og den rige, elegante, brillante Madame Walther i et Fattighuus!