Side:Gamle Dage.djvu/90

Denne siden er korrekturlest
77

de hørte, at han ikke havde staaet øverst, ja ikke engang næst den øverste , da fik han Skjend af hele Familien. Moder vilde forsvare ham, men hun kom vel an; de gave hende at forstaae, at hvad der klæder paa Graat, klæder ikke paa Blaat. Fader formildede Damerne ved at sige dem smukke Ting, og Majorinden var virkelig en smuk Dame, og Fru Reusch selv var endnu meget godt conserveret.

Vil Du vide den lille Elisabeths Skjebne? Godt. Hun var virkelig interessant med sin Rigdom, sin Adel, sin Pukkel og den strenge Afholdenhed, hendes gjerrige Moder tvang hende til. — Men først maae jeg dog melde om de to Jomfruer Moss, Majorinde v. Koss’s Døttre af første Ægteskab. Forældrene boede i Drammen. Da den ældste Datter var femten Aar, giftede Moderen hende med Doktor Gislesen, en Islænder, der var praktiserende Læge i Drammen[1]. Gislesen havde en Pige i sit Huus, der var hans Maitresse; da denne fik at vide, at det var hans Alvor at gifte sig, besluttede hun at dræbe ham. Hun fik fat paa en ladt Pistol og gik dermed ind til ham en Morgen tidlig for at skyde ham, medens han sov. Gislesen havde givet Agt paa hende, tog Pistolen fra hende og truede med at dræbe hende, hvis hun endnu engang gjorde et saadant Forsøg; imidlertid beholdt han hende. Hun forskaffede sig nu Arsenik og krydrede dermed en Kop Kaffe, som hun bragte ham om Morgenen; ogsaa dette var Gislesen kommet under Veir med; han tvang hende med den ladte Pistol for Brystet til at drikke Kaffeen ud. Siden gav han hende Modgift og beholdt hende fremdeles. Da Brylluppet var holdt, og Jomfru Moss blev ført ind i Brudekammeret, saae hun, at der var uldne Lagener paa Sengen; hun forlangte andre Lagener, men Gislesen svoer en drøi Eed, at der i hans Huus aldrig skulde benyttes andre. Hun sagde siden, at hun havde tilbragt Natten siddende paa en Stol. Om Formiddagen

kom Visiter. Den unge Brud var iført en ny-

  1. Jon Gislesson, Landphysikus i Buskerud 1789—1803, da han tog Afsked. Han døde 13de Marts 1804 i Drammen. I Norske Intelligents-Sedler for et af de nærmest foregaaende Aar findes flere Avertissementer fra ham angaaende Forholdet til Hustruen.