Side:Garborg - Den Burtkomne Messias.djvu/13

Denne siden er korrekturlest

de historiske Forudsætninger for Jesu Forkyndelse og af enkelte saakaldte historiske Meddelelser i Evangelierne. Jesu Forkyndelse selv har jeg meddelt efter Evangelierne direkte, i en saa sammenhængende og klar Form, som det har været muligt; ingen Fortolkere er her benyttet. Min Fremstilling har da heller ikke, saa vidt mig bekjendt, mødt nogen anden Indvending fra kirkelig Side end den, at det bare er den evangeliske Jesus, jeg fremstiller, og ikke den „hele“ ɔ: den kirkelige. Men nu var det tilfældigvis den evangeliske Jesus og kun ham, jeg vilde fremstille.

Ved Undersøgelsen af de historiske Forudsætninger har jeg som „Kilder“ naturligvis foretrukket Skrifter af ikke særlig kirkelig Art; det gjaldt jo her ikke dogmatisk, men historisk Nøiagtighed og Tilforladelighed. Ikke mindst har jeg da benyttet Viktor Rydberg, som for det første skriver Svensk (saa at alle Læsere vil kunne kontrollere min Benyttelse af ham), og som for det andet vist er mere inde i jødisk og rabbinsk Literatur end vort theologiske Fakultet tilsammentaget[1]. At jeg

  1. Ogsaa Hr. Prof. Brandrud er tydelig generet af Viktor Rydbergs Anseelse.
      Hvad Rydbergs Opfatning af de evige Helvedesstraffe angaar, er jeg, som enhver Ikke-Theolog vil se af min Bog, ikke helt enig i hans Resultater.