ikke har læst Strauss er slemt for mig ; men netop for dette Arbeide vilde vel ikke Strauss have kunnet faa nogen særlig Betydning. Af tysk Theologi har jeg læst nogle Sider af et Arbeide over det nye Testamente af Dr. B. Staf, samt „Wesen d. Christentums“ og et Par mindre Afhandlinger af Ad. Harnack. Renan, som vistnok er endnu lærdere end Viktor Rydberg, men som skriver saa let, at Germaner ikke tør tro paa hans Grundighed, har jeg paa Grund heraf ikke turdet benytte; kun en Oplysning ved kommende Syriens Luftforhold har jeg laant, uden at nævne Navn (altsaa stjaalet), for ikke at forskrække norske Læsere; dette Tyveri vil den intelligente Forsker, om han i sin Himmel opdager det, med et vemodigt Smil tilgive. Af Leo Tolstoi, til hvem jeg, som vel alle tænkende Mennesker, ser op som til en Foregangsmand ogsaa i det religiøse, har jeg ikke direkte faaet anvendt noget i denne Bog; hans „Les Evangiles“ syntes paa Grund af sit Anlæg ikke at kunne være mig til Hjælp her, hvorfor jeg meget snart henlagde den[1]. En eneste norsk Forsker har jeg i denne Bog
- ↑ „Garborg bliver neppe nogen norsk Tolstoi“ er en Tanke, som synes at have trøstet Prof. Brandrud en Del. Man merkt die Absicht og beklager, at man ikke er Komediedigter.
