Dæmring«, har saaledes rimeligvis faaet sin første væxt i hans guttedage; der var ogsaa andre omstændigheder, der kunde virke i samme retning; faderen synes at have havt meget høie tanker om sin søn, det fortælles saaledes, at han, naar Johan kom hjem med sin slette karakterbog, havde for skik at trøste ham med de ord: »De andre faar karakter for sin flid, men du for dit geni«
Umuligt er det heller ikke, at han i guttedagene har været paavirket af den aandsaristokratiske tone, som hyppig kom frem i »Den norske Tilskuer«; det er jo høist sandsynligt, at presten Welhaven har holdt den eneste betydningsfulde avis, som udkom i Bergen, og at gutten læste den.[1]
Sommeren 1825 slog endelig befrielsens time. 17½ aar gammel forlod han sit fædrene-
- ↑ De før citerede linjer, »Det sande store jevnt og simpelt er« —, som Welhaven benytter som motto i sit første digt til Henrik Wergeland, og som han udgiver for at være af J. Rein (men som rimeligvis er af Foss), findes ikke i de under Reins navn udgivne skrifter, men kun i »Den norske Tilskuer« i den tidligere nævnte epilog til »Kjærlighed uden Strømper«. .
