Denne siden er korrekturlest
Vi sværge varmt ved Druens Gløden
den lede Raahed evigt Had.
Welh. I, 97.
I »Norges Dæmring« har Welhaven fundet udtryk for sit had til det meste af sine omgivelser; digtet er først og fremst en kunstnersjæls oprør mod prosaens despoti, mod politisk kjævl og høirøstet skryt, mod formløshed og ferskhed, — en æsthetisk kultiveret sjæls væmmelse ved halvkultur og uskjønhed.
Had kan være sublimt som kjærlighed, kan sætte himlen i brand, saa det lyser over alle land og til alle tider.
Det er ikke tilfældet med Welhaven’s bog. Den lidenskabens ild, som tændte den, Virker ikke længere umiddelbart paa os, den er sluknet i de 65 aar, som er hengaaet, siden den fremkom.
