og han var stundom uridderlig nok til at vælge sig sit offer blandt de forsvarsløse; en slik tarvelighet kunde Collett som var en riddersmand til ut i fingerspidsene, aldrig gjøre sig skyldig i. — Han var en finere mand end Welhaven, ømmere og varmere, var vel ogsaa sikrere i sin dannelse, hadde mere tradition, større og alsidigere kundskaper, og var, omend en mindre betydelig, saa dog en meget mere harmonisk personlighet end Welhaven.
Collett hadde likesom Welhaven sit hjerte i skjønlitteraturen, begyndte tidlig at skrive, var en flittig medarbeider av Den Constitutionelle, leverte skisser, korrespondanser, digte og kritikker til dette blad, — en forholdsvis omfangsrik produktion som ganske vist ikke var betydelig nok til at overleve ham, men som øvet sin indflydelse i samtiden, og som det nok kunde være umaken værd at samle som et bidrag til vor fattige kultur- og litteraturhistorie. Det var mot sin lyst at han — ifølge slegtens traditioner og for at skaffe sig et hurtig levebrød — studerte jus; men da det først var avgjort, tok han sig med sin vanlige samvittighetsfuldhet og grundighet av studiet og drev det vidt, blev allerede 28 aar gammel lektor i lovkyndighet ved universitetet og syv aar efter professor. Og han la sig ikke paa latsiden, hans forelæsninger over person- og familieretten brukes endnu den dag idag som lærebok av de juridiske studenter, og der er betydningsfulde merker efter hans lovgivningsarbeide.
