litt av en forfatter, og kun av denne tidlige modenhet, denne tidlige sikkerhet og medfødte begrænsningsevne kan det forklares at han et par aar senere, knapt 20 aar gammel, med held kunde gi sig ikast med en saa vanskelig opgave som «Trældom i Norden», som var utsat til konkurranse om kronprinsens guldmedalje. Erichsen hadde en meget dygtig konkurrent i den seks aar ældre Gustav Gjessing, som dog maatte la sig nøie med accessit, mens Erichsen lik guldmedaljen.
I universitetets arkiv findes censuren over avhandlingerne; den er stilet til det Akademiske kollegium og bare undertegnet av R. Keyser, og lyder, hvad Erichsens besvarelse angaar, i sin korthet saaledes: «Af disse (der var indsendt 3 besvarelser) udmærker sig især No. 1 ved Kyndighed i Valget af Kildeskrifter, baade historiske og juridiske, ved disse Kildeskrifters nøiagtige Benyttelse, ved Begrændsningen af det hele Apparat, ligesom af Oversigten over dettes Resultater. Undertegnede tager saaledes ikke i Betænkning at tilkjende denne Afhandling den første Priis.»
Ved denne seier hadde den 20-aarige student habilitert sig som videnskapsmand, og naar man tænker paa hans sterke interesser og anlæg, og den anerkjendelse han nu hadde faat, saa er det vel næsten utænkelig at han ikke har følt sig paa en skillevei, — skulde han vælge skolen, som forresten ogsaa hadde store tillokkelser for ham, eller skulde han vælge videnskapen som sikkert laa hans hjerte nærmest? — En norsk
