videnskapsmands fremtid er usikker og økonomisk eventyrlig; og det eventyrlige hadde sikkert liten — tiltrækning for Erichsen, han valgte skolens sikrere og mere befarne landevei og satte sig til at læse til filologisk eksamen, som han tok med ære i 1865. Allerede to aar tidligere hadde han tat ansættelse som lærer ved Aars og Voss’s skole, hvor han virket i 14 aar, indtil han i 1877 blev ansat som rektor i Tromsø. I Tromsø blev han i 15 aar, da han i 1892 blev utnævnt til rektor ved Stavangers latinskole, hvor han blev til sin død den 2den februar 1913.
Dette er rammen omkring Erichsens liv, som altsaa i det ydre helt og holdent er viet skolen. Men Erichsen svigtet allikevel aldrig sin ungdomskjærlighet og sin forskerbegavelse. Gjennem femti lange aar fortsatte han med utrættelig flid sin skribentvirksomhet, dels i direkte forbindelse med skolen, idet han utgav en lang række av historiske og litteraturhistoriske lærebøker og læsebøker og videnskabelige monografier fra skolens historie, dels gjennem verker og utallige tidsskriftartikler som behandlet specielle emner fra norsk aandslivs og norsk politiks historie.
Som hans hovedverk staar hans utgave av Peter Dass’s samlede skrifter i 3 binde fra 1874—77. Det var ingen let opgave han her gav sig ikast med. Der forelaa ingen forfatterutgave av nogetsomhelst av Peter Dass’s skrifter. Da han døde i 1708, var ingen av hans verker trykt; det hadde ikke været synderlig bevendt med trykker-
