og Dynamit til at sprænge Skabe og ildfaste Hvælvinger.
Nu er min Plan videre denne, at vi skal la Kjeltringerne komme et godt Stykke ind i sit Arbeide. Lad dem i Ro og Fred faa bryde sig ind i Agenturkontoret i anden Etage. Lad dem ogsaa begynde paa at bearbeide Gulvet. Kjender jeg Greven af Oslo ret, indfinder han sig først paa det Tidspunkt. Først da skal vi gribe ind og fange dem som Rotter i en Fælde. Vi maa i al Stilhed anbringe vore Folk i de øverste Etager, saa de ikke kan flygte over Tagene; vi maa ha Poster inde i Gaarden og i de nærmestliggende Gaarde. Vi maa omringe Stedet saa at si usynlig. Først paa det givne Signal rykker alle frem, og da maa ikke Maskineriet knirke paa et eneste Punkt. Thi saa drevne er disse Folk, vi her har med at gjøre, at den mindste Feil kan komme til at slippe os Seiren afhænde.“
Opdagelseschefen nikkede.
„Alt det skal bli besørget,“ sa han. „Men hvordan skal vore Folk faa Signalet, som melder det rette Øieblik til Fremrykning?“
„Vi to vil ta Plads i et Hus ligeoverfor,“ svarte Krag, „derfra kan vi overskue alt og fra først til sidst se, hvordan Spillet udvikler sig. I det afgjørende Øieblik gir vi saa Signalet, f. Eks. en enkelt kraftig Piben.“
Opdagelseschefen nikkede.
„Vel, vel, og saa mødes vi, naar De kommer
