fra Whisten Klokken 1. Jeg skal imedens sætte vore bedste Folk i Bevægelse.“
Asbjørn Krag gik ind i sit private Værelse for at klæde sig om. Opdagelseschefen trykkede paa en Knap, og et Øieblik efter var otte Detektivbetjente samlet inde paa hans Kontor, hvor de kort og greit fik sine Befalinger. Straks efter var de afsted for i rette Tid fuldt bevæbnet at indta sine Poster.
Da Asbjørn Krag kom ind igjen i Selskabsdragt som „Grosserer Bjørn,“ maatte Opdagelseschefen le høit.
„Hvilken Forandring,“ raabte han, „og hvilken merkelig Skjæbne. De gaar hen for at spille Kort med den Mand, som De om et Par Timer skal gjøre til Storeslem paa værre Sæt.“
„Sig ikke skal,“ svarte Detektiven. „Ingen ved, hvilke Overraskelser den Herre endnu kan berede os. Det er i alle Tilfælde nødvendigt, at jeg gaar til Partiet. Udeblir jeg, vil Greven bli mistænksom. Han ved godt, at jeg som „Grosserer Bjørn“ er en forklædt Detektiv, og han har Mistanke om, at Lazzaronen fra Kneipen ved Akerselven er denne samme Detektiv. Naar jeg nu igjen optræder som „Grosserer Bjørn“ og lader som intet, vil hans Mistanke til Lazzaronen dysses i Søvn. Det er unægtelig et Eventyr, men af Livets virkelige, og blir end ikke Udbyttet denne Gang „Greven af Oslos“, saa kan ingen si, hvem der tilslut vil tabe paa Udfaldet,“ la han
