Side:Greven af Oslo.djvu/113

Denne siden er korrekturlest


„Da Greven steg ind i Vognen, bød jeg ham en Cigar, og i Skinnet fra Fyrstikken, som han tændte den med, fik jeg kastet et Blik ind i Vognen, og jeg saa da, at der sad en Mand inde i Vognen. Denne Mand, en af Grevens Bande, havde luret sig ind i Vognen saa forsigtig, at Kusken ikke havde lagt Merke til det. Greven kunde altsaa gaa ind i Vognen og ubemerket springe ud igjen ved et Gadehjørne. Og Kusken, som ikke vidste noget om den anden, vilde sværge paa, at Manden, som steg ind i Vognen udenfor Skibsreder Kolbøs Bolig Klokken halvtre, var den samme som steg ud igjen udenfor Amerikaneren Nelsons Bolig Kl. 6. Paa denne snedige Maade havde Greven planlagt at bevise sit Alibi, hvis han havde sluppet os ud af Hænderne iaften, men det er altsaa forhindret.“

„Hvorledes?“ spurgte Opdagelseschefen i sterk Spænding.

„Jeg har sendt en af vore Mænd afsted for at arrestere den fremmede Mand i Vognen.“

Opdagelseschefen aandede lettet.

Detektiven fortsatte:

„Altsaa har vi intet andet at beskjæftige os med end denne Affære her.“

Han pegte ned paa Gaden.

„Ser De den Mand der i den brune Ulster?“

„Ja.“

„Godt. Det er „Greven af Oslo.“

Opdagelseschefen trak vantro paa Skuldrene.