det ikke længe, forinden han var overmandet og bundet. Samtidig saa Opdagelseschefen og Krag fra sit Vindu, at Politimændene kom ud af Porten med de andre Kjeltringer imellem sig.
Opdagelseschefen knappede sin Kappe.
„Nu kan vi vel gaa ned og høre, hvem de to Revolverskud gjaldt,“ sa han.
Da de to Politimænd kom ned, var der allerede et Par Droscher rullet frem, og to-tre nysgjerrige, sene Nattevandrere havde stanset op for at se, hvad der foregik midt i det fredelige Kristiania en stille Nattetime.
Forbryderne bragtes op i Vognene sammen med sine Vogtere. Opdagelseschefen og Krag fik længer nede i Gaden fat i en Vogn, som de steg op i. De bad Kusken kjøre i strakt Trav til Politistationen.
Under hele Kjørselen blev der ikke sagt noget udenom det, at Opdagelseschefen med en viss Stolthed bemerkede:
„Der ser De, Krag, at Maskineriet ikke knirkede paa et eneste Punkt.“ —
Og saa rullede da den uhyggelige Vognrække gjennem Kristiania Gader. Paa Stortorvet stansede de faa Nattevandrere og saa forbauset til. De kunde ikke forstaa, hvad dette skulde bety.
Forbryderne blev en efter en ledet igjennem Politistationens Hal og sat i Celle. Den gamle Isak saa dyster og mørk ud. Tateren Reinert lod som intet i ungdommeligt Overmod og spøgede
