Det var meget langt og fyldte 12 tætskrevne Sider, og det var undertegnet „Greven af Oslo.“ Krag læste det meget omhyggelig igjennem. Da han var færdig, tog han frem fra sin Tegnebog et andet Brev — det var Brevet i den blaa Konvolut, som laa paa Detektivens Skrivebord Morgenen efter Greven af Oslos Undvigelse. Dette Brev, skrevet med samme Haand som Brevet fra Kalkutta, læste Detektiven paany. Det lød saaledes:
„Da jeg førtes ind i Fængslet, havde jeg besluttet at dræbe Dem, men senere kom jeg paa andre Tanker. Jeg beundrer Deres Dygtighed, og jeg har lært Dem at kjende som Menneske. De forstod vel ligesaa godt som jeg, at det ikke nyttede at stænge mig inde bag deres latterlige Mure og skrøbelige Gitterverk. Jeg er nu brudt ud og vil forlade Landet. Jeg kunde forlade det allerede inat, men hindres deri af noget, som jeg først maa ha udrettet i Byen. Det vil ta mig to Dage. Saasnart disse to Dage er gaaet, skal jeg forlade Norge for bestandig. Jeg forsikrer Dem paa min Ære, at det ikke er nogen ny Forbrydelse, jeg har fore, men en helt privat, mig magtpaaliggende Affære. Der vil nu sættes igang Eftersøgelser for at fange mig. Men den eneste, jeg frygter for, er Dem — De alene kan lægge mig Hindringer iveien i disse to Dage. Det er af den Grund, jeg skriver til Dem. Jeg vil be Dem om, at la mig være i Fred. De behøver ikke at gjøre det anderledes end ved at fralægge
