Side:Greven af Oslo.djvu/140

Denne siden er godkjent

ind i sin Bolig. Der laa han endnu uden Bevidsthed, da jeg reiste til Kristiania.

— For at opsøge mig? spurgte Krag.

— Ja, jeg vilde søge Deres Hjælp. Jeg tror nu, at vi paa alle Kanter er omgit af mægtige Fiender, som for enhver Pris vil hindre, at Arbeidet kommer til Udførelse.

— Det synes saa, bemerkede Krag, kom De med Vestlandsbaaden til Kristiania?

— Nei, jeg havde Ekstradamper til Brevik og tog derfra med Tog til Kristiania.

— Det skulde ikke forundre mig, bemerkede Krag, om De har havt en eller anden Oplevelse underveis.

Direktøren saa opmerksom paa ham.

— De har atter gjættet rigtig, sa han, jeg havde virkelig en liden Oplevelse under Veis, en ganske ubetydelig Oplevelse, for ubetydelig kanske til at fortælles, men De skal alligevel faa høre den. Ude i Entreen, fortsatte han, har jeg staaende en liden brun Haandvæske —

Asbjørn Krag afbrød ham ved at ringe. Tjeneren traadte ind.

— Gaa ud i Entreen, befalte Krag, og hent den lille brune Haandvæske.

Direktøren saa forbauset paa ham.

Da Jens kom ind med Haandvæsken, sa Krag, idet han pegte paa en Stol ved Kaminen:

— Sæt den dér. Tak, Du kan gaa . . Det var