— Javel, Herr Krag, Holdeplads Vestbanestationen.
— Det er godt. Hvormange Passagerer?
— To.
— Signalement?
— Den ene havde en Kikkert i en gul Læderrem over Ryggen. —
Direktøren for forskrækket iveiret og snappede efter Haandvæsken.
Krag beroligede ham smilende.
— Lidt brugt, lysegraa Filthat, fortsatte Jens uforstyrret, grønt Baand med en Roset i. Dobbeltsnip, staalgraat, ensfarvet Slips med hvid Perle.
Asbjørn Krag nikkede bifaldende.
— Det er ham, det er ham, hviskede Direktøren.
— Videre, sa Krag.
— Enkeltknappet Vest, Gulduhrkjæde, som gaar fra begge de øverste Vestelommer gjennem det andet Knaphul fra oven.
— Det stemmer, det stemmer! raabte Direktøren, nu husker jeg det altsammen.
— Klaffer over de nederste Vestelommer, Vesten knappet helt op til Snippen. Jakken afrundet svagt foran, hele Dressen af et blaastribet, storrudet Tøi.
— Ansigtet? spurgte Krag.
— Magert med lidt udstaaende Kindben, tynde Læber, ret Næse, sammenvoksede Øienbryn, dybt-