kaste det sammenkrøllede Papir fra sig, men han greb sig i det, foldede Papiret ud igjen og la det i sin Tegnebog.
— Dette har ikke jeg skrevet, mumlede han igjen aandsfraværende.
Pludselig kvakk han til.
— Vi har ingen Tid at tabe, raabte han, vor Lugar ombord i „Dronningen“ staar færdig.
— Men „Dronningen“ er jo allerede reist, udbrød Direktøren forbløffet.
— Bagateller, svarte Krag og skjøv Direktøren ud gjennem Døren, vi skal indhente den ude i Fjorden. Jeg har sendt en Konstabel efter „Krokodillen“.
— Krokodillen?
— Ja, jeg disponerer naarsomhelst jeg ønsker over den hurtigste lille Motorbaad, som findes paa Kysten. Den ligger formodentlig allerede nu nede ved Jernbanebryggen. Jeg tænker, vi kan ta „Dronningen“ igjen ved Drøbak.
— Hvordan kom De iland fra „Dronningen“? spurgte Direktøren.
— Jeg ventede, til den allerede var i Fart, — saa sprang jeg ned paa Bryggen. Men Tyskerne blev med.
Herrerne gik nu op i Droschen, som straks efter suste nedover Gaden.
— Tyskerne! raabte Direktøren, de er altsaa nu paa Vei til Fabriken! Ah, nu forstaar jeg alt ! Derfor skulde altsaa De og jeg bli tilbage i
