Han var ifærd med at aabne det andet Telegram.
Asbjørn Krag satte sig paa en Stol, læste Telegrammet igjen og hensank i de dybeste Grublerier.
Nu havde Direktøren ogsaa læst Telegram Nr. 2.
— Nei, nu gaar det forvidt! raabte han, en ny Ulykke har rammet os. Dette er ikke til at overleve.
Han kastede Telegrammet hen til Krag og fór fortvilet med Fingrene gjennem sit Haar.
Asbjørn Krag læste:
„Knusemaskine B gik inat Klokken fem istykker. Aarsagen ukjendt.“
Men dette Telegram syntes ikke at interessere ham saameget som det første.
Direktøren for Sprængstofkompaniet drev frem og tilbage paa Gulvet i fuldstændigt Oprør.
— Knusemaskine B — hvad er det for noget? spurgte Krag.
— Det er en af vore vigtigste Maskindele, svarte Direktøren ophidset, er Skaden paa denne Maskine uoprettelig, saa kan vi ligesaagodt pakke sammen.
— Virkelig?
Asbjørn Krag havde ligegyldig kastet Telegrammet om den nye Ulykke hen paa Bordet. Derimod henfaldt han atter i Grublerier over det første Telegram.
