Automobilen stansede ved den ene Villa.
— Her bor jeg, sa Direktøren, lad os gaa ind og faa en Læskedrik; min Strube er ved at sammensnøres.
Asbjørn Krag og Direktøren tog Plads ude paa den skyggefulde Veranda, og der blev sat Apollinaris frem for dem.
— Har De Brug for Automobilen? spurgte Kristiania-Detektiven.
Nei, svarte Direktøren, for Øieblikket ikke.
— Vil De da la den holde herudenfor, bad Krag, jeg kommer kanske til at dirigere den i et bestemt Erinde om nogen Tid.
Direktøren gav de nødvendige Befalinger og Vognen blev staaende udenfor hans Villa.
Da de to Herrer havde læsket sin Tørst, vilde Direktøren gaa bort til Fabriken for at besigtige Skaden paa Knusemaskine B, men Asbjørn Krag bad ham istedet følge med hen til den syge Ingeniør.
Elsasseren laa i den anden Villa. Da Asbjørn Krag og Direktøren traadte ind til ham, var han netop vaagnet efter en styrkende Søvn. Ingeniøren laa udstrakt paa en Sofa. Hele hans Hode var næsten skjult af Bandager. Paa et Bord foran ham stod en Vase med Frugt, noget ristet Brød og en halvtømt Vandkaraffel med Isstykker opi.
Den tilstedeværende Tjener vilde trække sig tilbage, da Direktøren kom, men Elsasseren sa hurtig og bestemt:
