„Nu har vi snart Traaden,“ tænkte Detektiven.
I Løbet af en halv Time havde Asbjørn Krag undersøgt Værelset paa det omhyggeligste.
Han var da blit klar over følgende:
Klokken halv ét var Rentieren kommet hjem og havde gaaet til Ro efter at ha skrevet et Brev til en Forretningsforbindelse i London. Brevet laa endnu paa Skrivebordet. Rentieren var sandsynligvis straks sovnet ind. Ved Et-Tiden kom saa Tyvene, som udenfor Vinduerne havde afventet det beleilige Tidspunkt. De var i Besiddelse af Nøgler baade til Entredøren og Bibliotheksdøren, saaledes at de kunde komme ind uden at bryde Laasen op. Dog har de gjort saavidt Støi ved sin Indtræden i Bibliotheket, at de har vækket Rentieren. Denne har sprunget op af Sengen, men har faaet et saa haardt Slag i Skallen, at han øieblikkelig har tumlet bevidstløs om. Derefter har Slynglerne løftet det tunge Pengeskab ned og har sprængt det istykker og stjaalet alle Penge og Værdisager. Men idet de skulde løfte Skabet tilbage paa sin Plads igjen, er det faldt fra dem og har foranstaltet et Spektakel, som straks har vækket hele Huset. Hvorefter saa Slynglerne har tat Benene paa Nakken i størst mulig Hast.
„Lad os nu se, hvordan Flugten har artet sig“, mumlede Detektiven, idet han la sig paa Knæ foran Dørtærskelen.
