Side:Greven af Oslo.djvu/185

Denne siden er korrekturlest


— Tænker De at finde Manden? spurgte Direktøren spændt.

Asbjørn Krag saa paa sit Ur.

— Om en Times Tid begynder det at mørkne, svarte han, jeg maa skynde mig, skal jeg finde Morderen til Klokken 12 inat.

— Tror De det er en af de to Tyskere?

Krag rystede paa Hodet.

— Nei, sa han, jeg har sagt Dem det før, det er den tredje vi skal ha fat i.

Han kravlede sammen med Direktøren ned paa Veien igjen.

Direktøren fik fat i en Opsynsmand og instruerte ham om at sætte Vagter ud ovenfor Hulveien. Det maatte ikke tillades nogensomhelst fremmed at sætte sine Ben der.

— Fremmed! raabte Krag, ingen maa komme derop. Ikke engang Fabrikens egne Folk.

— Godt, svarte Direktøren, altsaa ikke engang vore egne.

De kom hen til den ventende Automobil og Krag steg opi.

— Jeg kommer antagelig tilbage om en Time, sa han, hvis intet uforudseet indtræffer.

Han gav Chaufføren en Ordre og Automobilen susede afsted. Direktøren stod og betragtede den, til den forsvandt i en Støvsky om den nærmeste Sving, og han forundrede sig meget over, hvad mon Kristiania-Detektiven havde fore.

Chefen for Sprængstofkompaniet benyttede