Side:Greven af Oslo.djvu/189

Denne siden er korrekturlest

hvad han gjorde fra første Stund, for da vi havde kjørt en tyve Minutter, sa han: Her tænker jeg, at vi stanser. Og derfra gik han ind i Skogen. Det saa ud, som om han havde Hastverk, for han gik saa hurtig fremover, at jeg længe kunde høre det knase efter ham i Skogen. Er han virkelig ikke kommet tilbage? Jeg troede, han maatte være kommet for længe siden.

— Nei, svarte Direktøren, han er ikke kommet tilbage. Sæt Automobilen ind. Jeg har ikke mere Brug for Dem iaften.

Han gik tilbage til sin Villa. Inde i Spiseværelset var der dækket til to. Direktøren havde tænkt, at han skulde spise sammen med Asbjørn Krag, men nu var han omsider blit saa sulten, at han ikke kunde vente længer.

Han havde faaet noget at tænke paa. Hvordan arbeidede egentlig denne Asbjørn Krag? Han var gaaet ned langs Elven. Ventede han at opdage noget der? Det var nu blit temmelig mørkt og alle Spor maatte være skjulte.

Da Direktøren havde spist sin Aftensmad, tændte han en Cigar og gik ud paa Verandaen. Han la Merke til, at der brændte Lys i Ingeniørens Villa. Elsasseren var kanske nu vaagnet.

Det var en vidunderlig mild Sommeraften. Skogene omkring stod mørke og hemmelighedsfulde. Han kunde saavidt skimte Veien nedenfor, den store Fabrikskorsten pegte som en sort Streg