— Hvad ønsker Herrerne saa sent? spurgte
den gamle Tjener.
— Det er Hr. Direktøren, som vil tale med Dem, svarte Asbjørn Krag, jeg har intet her at gjøre.
— Vi saa to Mænd komme ud af Villaen for et Øieblik siden, sa Direktøren.
Schultze svarte:
— Jeg forsikrer Dem mine Herrer, her har ingen været.
— De krøb ud gjennem Kvistvinduet. Vi saa det begge to ganske tydeligt.
— Det har været Skygger fra Trærne, svarte Schultze, jeg har siddet vaagen ved min Herres Leie i hele Nat og jeg har ikke hørt en Lyd.
— Det var da merkeligt, stammede Direktøren, vi saa Skikkelseme meget tydeligt. Vi kjendte dem ogsaa. Det var to Tyskere.
— Kanske det har været Tyve, svarte Schultze, ialfald er de nu væk. Men Herrerne maa undskylde mig, sluttede han, jeg maa ind til den syge.
Han nikkede til Afsked og forsvandt inde i Villaen.
Direktøren kunde i Begyndelsen ikke flnde Ord for sin Forbauselse.
— Kan De forstaa den Gamle? spurgte han Detektiven, Schultze som ellers pleier at være saa agtpaagivende og nervøs?
— Ja, svarte Detektiven, idet han paany tog
