Direktøren skrev:
Asbjørn Krag saa paa ham over hans Skulder.
— De skriver en fast Haandskrift, sa han, skjælver ikke det mindste paa Haanden.
— Kjære, svarte Direktøren, jeg er jo endnu en forholdsvis ung Mand.
Asbjørn Krag fortsatte sin Diktat: „Som Direktør for Sprængstofkompaniet af 1905, tillader jeg mig herved at invitere Dem til at aflægge et Besøg i mit Hjem, for at jeg kan meddele Dem nogle Nyheder, som vil være af Interesse for Dem. Jeg raader Dem til ikke at opsætte Besøget til en senere Dag, men straks at indfinde Dem.“
— Det var et merkeligt Brev, udbrød Direktøren.
— Det er ogsaa en merkelig Mand, det sendes til, svarte Asbjørn Krag, vil De læse det op.
Direktøren læste Skrivelsen høit.
— Tak, det er godt. Sæt saa Deres Navn under.
Direktøren skrev sit Navn og rakte Asbjørn Krag Papiret.
— Ja, De faar selv besørge Invitationen, sa han, for dette gaar over mine Evner.
Detektiven kastede et hastigt Blik paa Papiret, tog sin Tegnebog frem og la Brevet ned ved Siden af den falske Skrivelse og Telegrammet til Arendal.
