— Jeg er ude i Forretninger, sa Direktøren.
— Klokken tre om Natten!
— De glemmer vist, Hr. Detektiv, at baade jeg selv personlig og hele Anlægget her svæver i stor Fare, ikke mindst om Natten.
— Og saa er De ude for at se, om alt er iorden?
— Netop.
— Men De kan spare Dem Bryderiet, Hr. Direktør, saalænge jeg er her.
Direktøren saa paa ham.
— Tror De? spurgte han.
— Absolut, De har bedre af at sove.
— Jeg ved selv bedst, hvad jeg bør gjøre, svarte Direktøren mut.
Asbjørn Krag lo igjen. Han var tydeligvis i straalende Humør.
— Hvilken Retning? spurgte han og pegte hid og did.
— Agter De at slaa Følge? spurgte Direktøren.
— Ja, siden vi nu har truffet hinanden i denne vidunderlige Nat. Var De ikke paa Vei henimod Fossen?
— Jeg var paa Vei ned til Anlæggene. Det er mig forresten ligegyldigt, hvor jeg gaar.
— Skal vi saa ta den Vei? spurgte Asbjørn Krag og pegte ret fremover.
— Bort til Ingeniørens Villa?
— Javel.