Ligheder i Haandskriften, at Fællesskabet ikke kan være tvilsomt.
Berliner-Detektiven erklærte sig enig med Asbjørn Krag.
— Det er et absolut Bevis, udtalte han.
— Men, fortsatte Krag, da jeg vil, at der ikke skal næres Skygge af Tvil, kan jeg fremlægge endda et Bevis, og det et Bevis, som man ikke kan komme forbi.
Direktøren reiste sig.
— Alt det der er Sniksnak, sa han, jeg indrømmer, at De har flettet dette Net omkring mig med adskillig Behændighed, men jeg kan rive det istykker paa et Øieblik. Jeg er rigtignok Nordmand, men jeg er tysk Borger og jeg forbyder Dem derfor som norsk Politimand at blande Dem op i denne Sag, som udelukkende angaar Tyskland. Det kan bli farlig for Dem.
Den tyske Detektiv vilde nu blande sig i Samtalen, men Asbjørn Krag stansede ham med en Haandbevægelse.
— Direktøren har fuldstændig Ret, sa han roligt, og jeg har forudseet, at han vilde komme til at gribe til denne Udvei, den sidste. Jeg vil da svare, at det er min simple Pligt at forsvare alle Mennesker, ogsaa Udlændinger mod Folk, som stræber dem efter Livet.
— Stræber dem efter Livet, raabte Direktøren, ja, se heller at faa fat i Manden, som væltede Stenen nedover Ingeniøren.
