„Den Overfaldne har dog neppe seet ham,“
svarede Krag.
„Kunde det ikke tænkes, at Berg er blit saa forskrækket ved at se en — maaske god Ven blandt Indbrudstyve, at han derover besvimede?“
„Nei,“ svarede Detektiven, „Rentier Berg har man git det Slag, han behøvede.“
„Men der findes intet Merke af Saar?“ indvendte Opdagelseschefen.
„Det kommer deraf, at Slaget er tilføiet med en Sandpose, hvis Anvendelse er særlig udbredt i Berlins Forbryderkredse, og som der kaldes „Kratsch“. Et Slag af en saadan Pose bedøver for længere Tid og kan ogsaa hidføre en alvorlig Hjernerystelse, men efterlader sjelden noget Saar.“
„Det er altsaa Deres Mening,“ udbrød Opdagelseschefen, „at en af Indbrudstyvene har git Rentieren et saadant „Kratsch“ i Skallen, og at sidenefter Manden med Mansjetknapperne er kommet ind?“
„Netop.“
„Har De undersøgt, om ikke et Par slige Knapper tilfældigvis skulde være kjøbt her i Byen?“
„Ingen af Guldsmedforretningeme har nogensinde havt slige Knapper at sælge. De fleste Forretningschefer mener, at Knapperne maa være kjøbt i London. Nogle antar dem dog af indisk Oprindelse.“
„Det gjælder her aabenbart at optræde med yderste Forsigtighed,“ tilføiede Detektiven. „Det
